• Oversigt over vine

    Find vine og beskrivelser via dette link. Oversigten bliver opdateret i uge 7 med alle de nye vine, som er kommet til i løbet af efteråret/vinteren.

  • Gode anmeldelser

    Hermed flotte point til Trekroner Vins Devaux Champagne. Læs mere i dette link.

  • Black Stump Durif Shiraz 2015 - månedens vin

    Aromaer af modne blommer, krydderier, lakrids og vilde brombær. Smagen er rig, generøs og silkeblød. Lang eftersmag af bløde og modne sorte frugter. I februar - "kun" 70,- (normal udsalgspris 85)

Seneste nyt

12-Februar-2018

Bordeaux 2015 - kanon årgang

Trekroner Vin vil i foråret 2018 udvælge og forhandle en række Bordeaux vine. Der vil blive afholdt en stor vinsmagning, hvor man kan smage forskellige vine, få indsigt i de komplekse vine og et komplekse distrikt og få sat ord på de forskellige vins smage. Jeg har allieret mig med Wineagent Michelle Lyng Sublett, hvis familie er vinproducenter i området, så det skal nok blive indholdsrigt. Vinsmagningen finder sted den 13/4 kl. 18-20.30 men mere om den på et senere tidspunkt.
http://vinbladet.dk/4669-2/

10-Februar-2018

Åbningstider uge 7 og uge 8

Torsdag 15/2 kl. 16-18, torsdag 22/2 kl. 16-18, fredag 23/2 kl. 16-17 og lørdag 11-12
Har du brug for vin på andre tidspunkter, så skriv eller ring 2966-8207

08-Februar-2018

Vinsmagning - Rhône, 2. marts 17-18.30

Der skal denne gang smages på fantastiske vine fra Rhóne (Frankrig). Vinsmagningen finder sted kl. 17-18.30 Tønsbergvej 160. Af hensyn til kapaciteten (max 20 deltagere) vil jeg bede om en tilmelding og betaling inden dagen og efter først til mølle princippet. I tilfælde af forfald, får man selvfølgelig pengene retur. Pris for deltagelse er 80,- pr. person og alle deltagere, vil kunne bestille de udvalgte vine, med særlig rabat.

Info om vinene:
sfx Grenache, Saint Francois Xavier, 2014
En skøn ”hverdagsvin” - fuld valuta for pengene. Granatrød farve. Aroma af modne røde frugter og provencalske urter. Fløjlsagtig smag med bløde tanniner og en lang eftersmag af kirsebær, jordbær og læder.

Cotes du Rhone, Chateau Brunel De La Gardine
En Grenache-baseret vin med en super dybde og en stor koncentration af bær og frugt.

St. Rock Lirac 2014, Chateau Brunel
Lirac Rouge er en skøn rødvin fra Saint Roch i Frankrig
Druer: 50 % Grenache, 20 % Syrah, 30 % Mouvedre
Rating: Robert Parker 12, The Wine Advocate (Jan '15) 90/100

Rasteau 2013, Chateau Brunel de La Gardine
Anmeldt i Berlingske januar 2017. Anmelderen skriver - "Ugens testvin er ikke helt billig, men til gengæld så god, at man godt kunne forveksle den med en dyr châteauneuf". "Rasteau kan noget specielt, og det skal indrømmes, at jeg i blindsmagninger et par gange har forvekslet vinene herfra med dyr châteauneuf. Nu er de gode Rasteau-producenter ikke helt billige, men de er trods alt til at betale, hvis man sammenligner dem med deres mere berømte nabo".

I´Affirmé, Domaine de La Ganse 2013
Trekroner Vin er sammen med 2 andre firmaer ene om at forhandle vine fra et relativt nyetableret Chateau - La Ganse. Denne vin er fra det sydlige Rhone - Vacqueyras som ligger mellem Chateauneuf du Pape og Gigondas.
L´Affirmé er på højde med gode vine fra Chateauneuf du Pape distriktet men dog til den halve pris.

Chateauneuf du Pape, 2013 Chateau Brunel de La Gardine
Fremstilles på lige dele Grenache, Syrah og Mouvédre. Druerne gennemgår grundig sortering i løbet af sommeren, derefter høstes de nænsomt ned i små kurve. Vinstokkende fra den mark hvor druerne høstes, er plantet i 1925. Vinen er modnet i nye franske egefade. Meget tæt lilla farve, nærmest som blæk. Duft af solbær, ristede valnødder og nyt egetræ. Bør dekanteres 1-2 timer før servering. Årgang 2013 er ung men drikkeklar nu - smagen vil udvikle sig yderligere med årene. Kan lagres i 10-15 år.

Dagens overraskelse
Der bliver serveret en ”ny vin”, som Trekroner Vin ikke tidligere har haft i sortimentet. Pris xx

03-Februar-2018

Amarone smagning - stor succes

Tak til alle jer, som deltog i Brunelli smagningen den 2/2-18. Vi var 49 og dejligt at få så mange positive kommentarer til de udvalgte vine. Næste vinsmagning bliver den 2. marts - her skal der smages på Rhone vine.

24-Januar-2018

Trekroner Vin leverer nu vin/cava til Cafe Freunde

Jeg er glad for, at Cafe Freunde vil tilbyde kunderne vin fra Trekroner Vin. For hver solgt flaske doneres der er mindre beløb til Børnehjemmet (Vedanhjemmet) for forældreløse børn i Nigeria.

http://cafe-freunde.dk/dk2/

02-Januar-2018

Tilmeld dig nyhedsbrev - få særlige tilbud

Gør som 75 andre - tilmeld dig nyhedsbrev og få tilbud, nyheder og anden information sendt til din email (ca. en gang om måneden)